Yacht-Pool-chef Tim Jørgensen

Tim Jørgensen fra Yacht-Pool Danmark undrer sig over at havnene er helt åbne i modsætning til mange andre havne i Europa. Foto: Troels Lykke

Sæt hegn rundt om de danske havne - se indlæg

Kort Nyt
02-03-2009 08:55
Det siger forsikringschef Tim Jørgensen fra Yacht-Pool Danmark. "Vi skal ikke friste svage sjæle", lyder det. Deltag i afstemning og debat.
af Troels Lykke

Der er en stigning i tyverier, især er påhængsmotorer hårdt udsat. Havne i Hundige, Juelsminde og Sønderborg er også plaget af bådbrande.

Alt sammen noget bådejerne er godt trætte af. Chef for Yacht-Pool Danmark i Haderslev Tim Jørgensen, har en løsning på tyvervier og hærværk.

"Sæt et hegn rundt om havnene, vi er de eneste i Nordeuropa, der laver lystbådehavnen om til et rekreativt område," siger Tim Jørgensen vi taler med på Boat Show i Fredericia.

"Et hegn er godt for ikke at friste svage sjæle, så bådejernes værdier sikres. Mange østeuropæer er nu i landet og stigningerne i tyverier er proportionelt med antallet af dem. Især udenbordsmotorer stjæles. Heldigvis bliver østeuropæernes kassevogne ofte tjekket af det tyske politi," siger Tim Jørgensen.

Er havnene samfundseje?

Tim Jørgensen har ikke talt med politikere om sagen, men det er dem, der har nøglen, mener han.

"Det er en politisk beslutning om havnene skal hegnes ind eller om man ser havnene som samfundseje. Et gitter rundt om havnene og en bom, der kan lukke sejlerne ind, kan løse mange ting," siger Tim Jørgensen.

Hvad mener du? Skriv en kommentar her på sitet eller sæt din stemme.

Bookmark and Share
Kommentarer
Klavs Hansen, 02-03-09 09:27

Der er vel flere elementer i denne debat - først og fremmest - er vi som sejlere interesseret i at sidde som "aber i bur", når vi er på havnen? Og hvordan håndterer vi det, når vi skal have gæster/gaster ombord - skal de så låses ind - og ud igen. Og hvad med gæstesejlere - hvordan kommer de ud af området? Sundby Havn er vel et godt eksempel på, hvor "fjendsk" en havn bliver, når der er hegn om :-)
Men mere principielt er vel, at en stor del af de danske havne er mere eller mindre finansieret af offentlige midler. Og dermed har borgere, der ikke lige har en båd også ret til at komme på og benytte havnene og få glæde af deres skattepenge.
Dertil kommer, at en havn uden besøgende er noget af det kedeligste, man kan oplave. Hvad enten det er "landkrabber", der skal have en is på havnen eller gæstesejlere, der skal overnatte. Tænk på, når vi sejler sommertur - så søger vi alle hen mod de havne, hvor der er liv - et liv, der vil forsvinde, hvis havnene hegnes ind.
Jeg tror mere, at der sal være tale om "opdragelse" af sejlerne til at passe bedre på deres ting - og måske tilse bådene mere end den ene gang hver 14. dag, som mange begrænser det til. Oplever tyvene, at det er svært (bedre låse og mere trafik på havnen), så opgiver de deres ærinde.
Så for mig at se er der ingen som helst fordele for sejlerne ved hegn om havnene - kun ulemper. ja - jeg ved godt, at hvis der stjæles mere og mere, vil det få en indflydelse på præmien på forsikringen, men hvor meget kan der blive tale om?
Så et rungende NEJ til hegn om havnene herfra.
Hans R, 02-03-09 10:30

Åbne havne er en del af den danske maritime kultur. Det kan godt være de andre har lukkede havne - men heller ikke på dette punkt bør vi efterligne dem. Tag dog fat om ondets rod: De åbne grænser. Hvis Danmark genindførte paskontrol var en del af dette problem løst - og mange andre problemer. De maritime organisationer burde påvirke politikerne i den retning.
Vi har iøvrigt sat vores motorbåd med 50 HK påhængsmotor til salg - gider ikke vente på den bliver stjålet..
Allan Borch Madsen, 02-03-09 12:54

Jeg tror ikke jeg tidligere har hørt et så dumt et forslag. Jeg vælger at tro at Tim bruger dette forslag til at få, en måske tiltrængt, omtale i medierne, for han kan da ikke mene det alvorligt?

Jeg tilslutter mig helt og aldeles Klavs Hansen´s argumenter, for at undgå at dansk sejlsport bliver et endnu mere lukket miljø end det i forvejen er. Lad os derimod være mere åbne og der med få mere liv på havnen.

Vi kunne så mænd også hjælpe hinanden med at holde øje med hinandens både. Hvem ved det kunne være at vi på den måde kune få flere sejler venner?

Vi skal nemlig IKKE ende som aber i bur.
Steen Madsen, 02-03-09 13:46

Man kunne jo også åbne havnene for husbåde så der altid var folk og liv på havnene, uanset vejret. Det ville også være en fordel når der var efterårs storme osv at der var folk der havde et øje på tingene. Havne fogden arbejder jo kun 8-16 udenfor højsæsonen
Erik Hansen, 02-03-09 15:30

Hold da helt op - Jeg håber ikke at denne holdning er repræsentativ for forsikringsbranchen i Danmark.

Vore havne er en del af de rekreative områder i vores kommuner, og samatidig et åndehul for rigtig mange borgere i landet, og gæster for den sags skyld.

Vi bliver rost for vores åbne døre i havnene, og det vil være noget af en katastrofe, hvis vi skulle hegne det hele ind, og ansatte private vagtværn.

Så - NEJ TAK - til Yacht Pool´s ønske. Jeg håber faktisk at Yacht Pool vælger Danmark fra som marked, og lader mere seriøse forsikrings-selskaber tage sig af os. Så kan Yacht Pool sælgerne sidde i de indhegnede haven i sydeuropa og nyde livet....

Mads P.G. Korsgaard, 02-03-09 22:30

Det var dog et ganske uhørt og udansk forslag. Jeg har en tysk kæreste som er Folkebådsejer i en lille havn i Tyskland. Selv om lågen til hendes havn kun går mig til midt på lårene og dermed er symbolsk hvad angår "sikkerhed", så føler jeg det aldeles ugæstfrit og nedgørende over for mig og min person som ærligt menneske, at der skal låses op for at komme ind. Det må aldrig, jeg gentager, aldrig blive tilstanden i Danmark. Der er næppe noget jeg er mere stolt af end den danske mentalitet med at have tillid til hinanden. Desuden oplever man også hurtig tillid fra medmennesker, hvis det er den måde man møder dem på! Problemet med øget omfang af tyverier må klares på anden vis og jeg ville blive svært skuffet hvis mit, i øvrigt meget medgørlige, forskringsselskab gjorde sig til talsmand for samme holdning.
Anders Rønsholt, 03-03-09 23:52

Hegn omkring en havn behøver ikke at være ensbetydende med, at området er lukket for offentligheden.

Selvfølgelig skal vi ikke sidde som aber i et bur i vores både, men derimod være glade for det liv andre mennesker giver vores havne.

Klavs Hansen mener, at Sundby Havn er "fjendsk", og der er rigtig nok et hegn omkring havnen, men lågen er åben i dag- og aftentimerne, så alle har fri adgang.

Således er havnen kun aflåst i nattetimerne for så vidt muligt at holde uvedkommende ude fra området. Hvad angår gæstesejlere og deres adgang til havnen i nattetimerne, er det et problem, der kan løses.

Foruden de gammelkendte tyveknægte er der en tendens til, at nogle teenagere keder sig mere og mere og respektløst løber rundt og laver ballade om natten uden at tænke på konsekvenserne.

Det synes jeg, man er nød til at forholde sig til, så man gør, hvad man kan, for at forhindre tyveri, ildspåsættelse og hærværk. Med et åbent og som oftest øde havneområde er det en umulighed.
viggo thude, 06-03-09 08:10

..tyveri klaret på anden måde, aber i bur, havnen må være åben og med mere liv, udansk, osv.

Det lyder ganske flot. At vi ikke skal være "udanske" men danske. !
"Opdragelse af os selv", så der ikke forsvinder ting og sager.!
"holde øje med hinandens båd". Kære. Det gør vi også. Med at ringe til den der i nattens forløb har mistet sin motor. Ingen var der nemlig om natten ! Ej heller de kære husbåde, som ellers ville være en rigtig god ting at have liggende.

Hvor er de konstruktive forslag til afhjælpning for alle disse tyverier?
De indlæg der er skrevet her indeholder i hvertfald ingen. Kun hvad man ikke vil have.
Derfor må vi nok se bort fra disse, typisk danske, holdninger. Hvorfor er vi altid bagud med senere fæle overraskelser.

Hvorfor ikke bare se situationen i øjnene, og handle før skaden er sket.?
Vi ved der kommer en masse sjove gutter fra øst. Og de er ganske gode til alt muligt.

Og jeg kan garantere jer for, at der vil komme mange flere, end vi har nu !!
For der sker ikke så meget. "Kom bare med. Det hele er åbent. Vi kan bare gå direkte ind på havnen. Der er ingen". Dette gælder selvfølgelig alle nationaliteter.

Men hvis man nu som østlænding kan tjene en månedsløn på en nat ??
Forsikringen må betale, er der en der siger. Jeg kender flere der ikke har råd til kaskoforsikringen!!

Ej heller de gentagne gange selvrisiko. Selv om man har en dyr båd, er der ikke råd. Og skulle det være, så ved vi godt forsikringen ikke bliver glad ved gentagne tyverier/erstatninger. Alle kender vist en som er blevet opsagt, grundet for mmange udbetalinger. Ergo: Kort løb.

De åbne grænser, kan kun være en ukompetent politikerfejl, som ikke bliver tilbageført. Samme politiker skal nu til EU for at spørge om lov til igen at lukke grænsen. Og det får han ikke lov til !!

Hvad vil vi? Vil vi finde os i tyverierne for ikke at være udansk,abe,irrittabel over den manglende motor m.m., eller vil vi handle ?

Hegn, overvågning, husbåde. Alt kan kun hjælpe.


Klaus Hebsgaard, 09-03-09 10:55

Vi har havne nok, der er indhegnede.
Lad os i stedet få mere videoovervågning. Det kan kun genere dem der er ude i ondt ærinde.
Jørgen Jensen, 09-03-09 12:26

Hvis brugere og ikke brugere af havnene ikke
kan se problemerne med brand-tyveri og hærværk,så GAB.
Der er også andre fordele ved et hegn
1) ingen hundebæer,(kun vores hunde og gæstesejlernes. Det burde kunne styres.
2)ingen cigaretskodder med brændmærker på
gelcoat og teakdæk,samt mange flere uheldige
episoder som kan undgås, det kan kun være en
fordel set med de positive briller på.
Bruno Hansen, 09-03-09 19:04

Hej med jer bag hegnet eller udenfor

Hegn kan laves på mange måder, men er ikke en nødvendighed.
man skal sørge får at biler ikke kan komme for tæt på når der ingen er til stede og at der ikke er andre muligheder får at transporterer tyvekoster væk kun hvor de skal bærer det for tager det længere tid at fjerne tingene og er det vanskeligt finder de andre ting at tage sig til.
Bomme forand indgange som er lukkede og kan åbnes af klub medlemmer samtidig med at der er pasage til gående ved siden af virker og der er stadig ofenlig adgang gæstesejlere kan også gå ud og ind men tyvene gider ikke at slæbe det hele ud.
Desværer er der også en del der kommer sejlende.
God sommer til Alle
Ken Zier, 11-03-09 20:08

Helt ening med Hans R.

Vi skal for alt i verden bevare vore åbne havne. Der er da ikke noget mere sygt end havnene i sydengland hvor du KUN må komme på den bro hvor din egen båd ligger. Var der nogen der sagde sejlbådsfængsel !!!
Lone Kühnell Ulbrink, 12-03-09 07:19

Efter en dejlig sejlerferie i Kroatien, hvor havnene alle er indhegnet og aflåst om aftenen, kan jeg kun tilslutte mig at der bliver heng om vores havne.
Vi oplevede det ikke som aber i bur, men som en ekstra tryghed. Om aftenen når vi sad og hyggede i bådene kom det vagter på rundtur i havnen for at se om alt var vel,
det virkede behageligt. Med det er måske først når i selv som vi har prøvet tyveri fra båden, at man ønsker sådan. ;o)
viggo thude, 12-03-09 15:41

Lyder godt, Lone.
Jeg tror også vores havnegæster herhjemme ville nyde at kunne forlade en havn, hvor deres båd ligger, hvis de kortvarigt ville udenfor. F.eks i byen el.a.
Jeg tror det ville være betryggende for dem, at der er opsyn/værn med det hele medens de er ude.
For skulle det modsatte være tilfældet. At der i mellemtiden var fjernet noget fra båden. Så tror jeg ikke den samme havn ville få besøg af de samme personer igen.

Mon ikke de det kommende år ville forhøre sig om hvordan den havn man evt. ønskede at besøge, havde af sikkerhedsforanstaltninger mod tyveri ?
Torben Caroc, 02-04-09 19:27

Det er nostalgi og strudsens hoved i sandet når man vil bibeholde åbne havne, som i de gode gamle dag. Ganske vist er åbne havne charmerende, men hvis man en stor del af året skal være nervøs for bådens sikkerhed, så forsvinder charmen. I øvrigt kan jeg helt tilslutte mig Lone Khünell Ulbrink ang forholdene i Kroatien. Der har man indset hvordan tingene ser ud i dag.







Felter med * skal udfyldes

Minmotorbaad.dk, Tuxensvej 17, 2700  Brønshøj, tlf. +45 21 66 57 37, troels@minbaad.dk, www.ezl-data.dk
Om minmotorbaad.dk - Kontakt - RSS - Annoncering