”Fødselsattesten” fra 1510 viser, at Danmark fulgte med udviklingen i andre europæiske lande. Foto: Statens arkiver

”Fødselsattesten” fra 1510 viser, at Danmark fulgte med udviklingen i andre europæiske lande. Foto: Statens arkiver

Flåden fylder 500 år

Havne
10-08-2010 12:53

Den danske flådes fødselsdag er helt præcis den 10. august, og datoen bygger på et dokument i Rigsarkivet.

af katrine bertelsen

I dokumentet, der er dateret den 10. august 1510, udnævner kong Hans (1455-1513) den dansk-norske lensmand Henrik Krummedige (ca. 1464-1530) som øverste kaptajn for flåden.

En stærk dansk flåde skulle i 1500-tallet skabe fred i Østersøen, så handlen via søvejen kunne blomstre. Kong Hans var interesseret i at overtage en del af handlen fra byerne i Nordtyskland fx Lübeck, Rostock, Wismar og Danzig, som tyske købmænd ellers havde haft monopol på.

I 1480’erne havde England og Nederlandene etableret kongelige flåder, der i perioder kom til at bestå af mange orlogsskibe – det vil sige krigsskibe, der var bygget til kamp på havet.

Søvejen ind og ud af Østersøen gik via Øresund, og på det smalleste sted - ved Kronborg – opkrævede den danske konge Øresundstold, fra alle skibe, der sejlede forbi.

Øresundstolden var med til at finansiere den danske flåde gennem 350 år.

37 flådefartøjer fra 16 forskellige lande er i København i anledning af Flådens 500 års jubilæum, og det er muligt at komme ombord.

I dag og de næste par dage fejres jubilæet. Du kan se det officielle program her:

www.flaaden500.dk

Kilde: Statens arkiver

 

 

Bookmark and Share
Ingen kommentarer







Felter med * skal udfyldes

Minmotorbaad.dk, Tuxensvej 17, 2700  Brønshøj, tlf. +45 21 66 57 37, troels@minbaad.dk, www.ezl-data.dk
Om minmotorbaad.dk - Kontakt - RSS - Annoncering