Stakkels X 3/4 tonner fra Skive. Foto: John Trolle

Stakkels X 3/4 tonner fra Skive. Bemærk hvordan båden er smidt på vognen uden at justere støtterne. Foto: John Trolle

Forsømte bådvrag - ny fotokonkurrence på minbaad.dk

Kort Nyt
21-03-2010 20:04
Det er på tide at pleje de gamle både på havnen. Send os billeder af forsømte både, så vi kan kåre "Årets Bådvrag 2010". John Trolle har sendt billedet af denne X- 3/4 tonner fra Skive.
af Troels Lykke

John Trolle, X-102 sejler fra Nappedam og Spækhugger-sejler Ricky Hansen, snakkede forleden om, hvor synd det er med alle de lækre sejlbåde, der står eller ligger i vandet som forladte lig.

De foreslår derfor en konkurrence på Minbaad.dk med titlen "Danmarks lækreste sejlbåds lig", en fotokonkurrence vi dog vælger at kalde for "Årets Bådvrag 2010".

"Vedrørende billedet, så gemmer der sig en X 3/4 tonner under sneen. Billedet er taget i februar på Skive havn. Bemærk hvordan båden er smidt på vognen uden at justere støtterne og fortøjningerne i stævnen hænger og dasker på jorden," siger Ricky Hansen fra Danmarks hurtigste Spækhugger nord for Århus.

Fortjener bedre skæbne

"Selvfølgelig er der mange meninger om, hvad der er en lækker sejlbåd, men jeg synes at en sejlmaskine som en X 3/4 tonner burde have en bedre skæbne," siger Ricky Hansen.

Vi håber flere vil sende billeder i den kommende tid af forsømte både, så vi kan kåre ejeren af båden, hvis vi kan finde ham.

Send billede til troels@minbaad.dk

Bookmark and Share
Kommentarer
erik venøbo, 21-03-10 21:25

bønnerup

Hej Ricky
Min spækhugger ligger da nordligere end din, i bønnerup helt nøjagtigt, såeee hmeee
hilsen fiskeren
ken zier, 21-03-10 21:59

Ebeltoft

Fantastisk bredde af X3/4 tonnere minbaad.dk kan fremvise. Fra jordslået til storslået !!!
Kaptajn Bob, 21-03-10 22:47

Nørrebro

IOR-både fortjener ikke bedre.
Troels Lykke, 22-03-10 08:01

brønshøj kbh

Hej Bo, din båd i svanemøllen er også en IOR-båd, så vidt jeg husker og du passer da på båden... :-)
Lars Rasmussen, 22-03-10 09:12

Roskilde

Den må da være til at købe billigt ??
Kim Specht, 22-03-10 09:31

Ringkøbing

Hej Lars.
For et par år siden ledte jeg efter et "renoverings" projekt.
Dengang var der tvivl om ejerskabet af båden. Kontakt evt. Værftet i Skive. jeg tror at de ved noget! Det er da synd, at en så fin båd bare skal gå til!
Se lige under under Bådmarked, hvordan den kan laves.
Kim
Carsten Toudal, 22-03-10 10:52

København

Det kunne være der skulle laves en IOR-liga.
Der findes jo en masse gamle IOR både.
Så har os med "IOR racerne" lidt for os selv.
selv har jeg også en gammel 3/4 tonner.
Carsten
Ricky Hansen, 22-03-10 12:53

Støvring

Til Hr. Venøbo.

DEN 294 er DK hurtigste Spækhugger i hele verden nord for Århus. Såfremt at der tvivl om dette må det store slag slås til Jubilæums DM´et i august.

Håber at vi ses.

Ricky
Kim Specht, 22-03-10 14:38

Ringkøbing

Hej Carsten.

Med hensyn til en IOR-Liga--
Jeg er klar.
Du finder jo ikke både der er mere velsejlende, især på kryds, som de "gamle" IOR-både fra firserne. De er stærke, bygget til hårdt brug, og kan sejle offshore.
Jeg har selv ejet, og vundet, rigtig meget med min gammel Manzanita 1/4 tonner. (April-Ann).
Den blev desværre solgt for snart 20 år siden.
Jeg har også sejlet 1/2 og 1 ton både.
Alt fra Elvstrøm til HB31 over X1-ton.

Er det noget vi skal starte op igen?

Så er der da en muglighed for, at de ikke bare står på havnene og går til!
Det nærmer sig blasfami..

Ses på vandet - snart - Kim.
kaptajn bob, 22-03-10 15:15

nørrebro

Hej Troels,

Min båd er sgu da ikke en IOR-båd. det burde du af alle da vide. den er lang og small og har da aldrig lignet en IOR båd!!!!
Jeg tror du forveklser den med nogle af tøserne på Brønshøj Torv, der bestemt godt kan ligne IOR både.
Carsten Toudal, 22-03-10 16:08

København

Hej Kim.
Jeg ved at, der i England, er er et ret stort felt af 1/4 tonnere. De sejler vist også et VM hvert år. For et par år siden havde man inviteret alle de stor kontruktører fra den gang med. Så Ron Holland sejlede Manzanitaen og Bruce Farr sejlede sin Farr 737 (moderen til alt flyvpap).
Det kunne være sjovt hvis der kunne gøres noget lignende her hjemme.
Så du kan tro jeg er frisk på at starte noget op.
Hilsen Carsten







Felter med * skal udfyldes

Minmotorbaad.dk, Tuxensvej 17, 2700  Brønshøj, tlf. +45 21 66 57 37, troels@minbaad.dk, www.ezl-data.dk
Om minmotorbaad.dk - Kontakt - RSS - Annoncering