Luge vinder pris på årets METS
Verdens største messe for marine udstyr er i fuld gang i Amsterdam. Messen er ikke for private, men det er her forhandlerne finder de nyeste og hotteste nyheder. Årets pris gik til en ny og innovativ luge.
Prisen gik i år til det italienske firma Stampaggio Costruzioni Meccaniche, for et drejeligt koøje/luge, der i stedet for at kunne lukkes op, drejes på plads.
Juryen fandt at designet var gennemgribende nyt og løser en masse problemer under dæk, med ventilation og plads.
Messen for producenter og forhandlere forventer over 20.000 besøgende fra over 100 lande.
Læs om flere nyheder her: www.mets.nl













